Opdraget hos sin morfar efter farens død (og har vel derfor taget hans efternavn). 1686 fænrik a la suite ved Bergenhus nationale infanteriregiment, Hadangerske kompagni. 1688 rejsepas til udlandet på et år. 1690 kaptajnløjtnant ved samme regiment, Nordhordlenske livkompagni. 1691 kaptajnvagtmester og stadskaptajn i Bergen, 1693 kaptajn ved Bergenhus nationale infanteriregiment og chef for Søndersøndhordlenske kompagni, fra 1694 bosat på Handeland i Fjelbergs præstegæld hvor han ejede flere andre gårde. 1700 kaptajns karakter, samme år major, 1703 afgået, 1704 afsked som oberstløjtnant. Fik ved kgl. resolution 1704 og privilegium af 1706 bevilling til udnyttelse af et mamorværk i Bergens stift. Bisat i kælderen under koret i Eids Kirke på Handeland i 1725. Hans bo var fallit ved hans død.
Skildres i sagn i Søndhordland som hensynsløs og brutal. F.eks. skal to tjenere, der havde bestjålet ham, i frygt have hængt sig (eller han lod dem egenhændigt klynge op uden dom). Til gengæld skal landalmuen af had have afbrændt flere af hans ejendomme og løsgjort en stor tømmerflåde ovenfor Langfos i Aakrefjord, der derved søndersloges i fossen.
Optog sin mors/morfars slægtsnavn og våben og hans efterkommere regnedes gennem det 18. og 19. århundrede for adel, idet man antog at slægten på mandssiden tilhørte den ældre slægt. Grenen har dog ved Kgl. Brev 1883 fået anerkendt sit adelskab med samme våben som den "ældre" slægt.
Kilde:
http://tom.brondsted.dk/genealogi/bruun/1_11.php#I7097Relaterte lenker:
http://www.ba.no/nyheter/article6811145.ece